Her kommer nogle skøre – men nyttige – facts omkring at være nybegynder løb, som jeg virkelig havde ønsket nogle havde fortalt mig. Det er en lidt anderledes liste, men håber i får jer et lille smil på læben.

Jeg vil dog dele mine erfaringer med jer.

  • Nærmeste toilet? Løb er mere effektivt end afføringsmiddel – så sørg altid for at kende til toiletter på din rute eller have en busk med dig på din løbetur.

 

  • Tiden går i stå. Når du føler du har løbet i 1 time og er helt smadret, men kigger på dit ur og der kun er gået 4 minutter. Og nej – uret er ikke gået i stykker.

 

  • Zombie? Nej, jeg er bare løber. Du vil opleve vabler, blå negle, negle der falder af, hudafskrabninger fra når du er skvattet, blå mærker og fødder som ligner noget der er løgn. Fjern alle spejle i hjemmet!

 

  • Vaseline – kan også bruges mellem benene. Lad være med at tro, at fyren/pigen lægger an på dig, når du bliver spurgt om du har lidt vaseline til mellem deres ben.

  • Forkortelser og nye ord. Når du hører andre løbere tale om PR, Singlet, Pronation, Pace osv så bare nik og skynd dig herefter at google ALT om løb. Der er så meget at lære!

 

  • Våd. Du vil opdage at blive våd steder på din krop, som aldrig har været våd af sved før. Man sveder åbenbart mere ved løb end anden sportsgren.

 

  • Glat føre. Apropos våd, så HUSK at tørre dine fødder efter løb inden du betræder en glat overflade. Du kommer til at skvatte – been there, done that.

 

  • Vand på turen. Min anbefaling er at øve dig i at drikke mens du løber. Det er tæt på umuligt. Det vælter ned over dig selv og du ligner en som kampsveder uden at have fået en dråbe i munden. Øv dig.

 

  • Dårligt løbevejr. Enten er det for varmt, så din mund tørrer ind eller også er det for koldt, så dine lår bliver ildrøde og der vil opstå en ustyrlige kløe på dem. Der findes ingen mellemvej her. Hvorfor ikke?

 

  • Trusser eller ej. Du vil få en olfert ved hver af dine løbeture. Så løb unden trusser eller få fat i et par mormortrusser. Sexet – nej, men effektivt.

 

  • Økonomi. Spar op. Det er så dyr en sport. Nye outfits, nye løbesko, nyt løbeur – der skal investeres i en masse.

Comments

comments